Historie

    Butikken

    Købmandsgården i Jerslev blev startet omkring 1880 og blev i 1932 overtaget af Tage Svendsen som drev den frem til 1980 hvor han døde. Else Svendsen drev den videre, indtil 1986 hvor Jørgen og Preben overtog butikken. 1 januar 2001 overtog Preben butikken.
    Hos os en kunden i centrum, og vi ser det som vores opgave at tilpasse os vore kunders behov.
    Hver dag står vi klar med friske grøntsager, frisk kød, friske mælkeprodukter, nybagt bagerbrød og masser af friske dagligvarer. Og har vi ikke lige det du står og mangler, så er vi i reglen ikke længe om at skaffe det hjem. I butikken er der også mulighed for at leje dvd film. Du har også mulighed for at skrabe dig til en formue i tipstjenesten’s skrabespil
    Har du specielle ønsker vedr. morgenbrød og slagtervarer, skal vi bare vide det dagen før inden kl. 16.00 – så klarer vi også det !
    Kort sagt: det er ikke for sjov vi kalder os
    1 AF DE FRISKE BUTIKKER
    Udover det brede udvalg af dagligvarer er der også mulighed for at få rigtig god rød- og hvidvin, hvis du bliver medlem af vinklubben DEN GYLDNE DRUE her i butikken. www.druen.dk
    HUSK VI HAR ÅBEN 7.00 – 20.00 ALLE UGENS DAGE
    I februar måned 2004 har vores grossist Chr. Kjærgård i Nørresundby valgt at sælge deres aktiviteter til Supergros og derved skal vi skifte grossist. Vi har valget imellem at skifte til Edeka eller til SPAR, og vi har valgt at blive GRØN SPAR pr. 1 juni 2004 Vi håber at vi har truffet det rigtige valg, og derved stadig kan tilbyde dig et godt og billigt udvalg at dagligvarer med mere, idet vi mener at SPAR har nogle meget konkurrencedygtige priser som du derved kan få del i. I sommeren 2008 er vi blevet lynspil’s forhandler ved Danske Spil, dvs. at du nu også kan spille lotto hos os, du kan dog ikke komme med dine egne tal til kuponen. Fra 13 maj 2010 tager vi imod alle spil fra Dansk Spil
    I oktober 2013 skifter vi til den nystartede kæde Min Købmand. I februar 2014 skifter vi levering af bagerbrød fra Østervrå Bageri ud med Bake-Off brød.
    12 Marts 2018 skifter vi til Letkøb Kæden.
    i maj 2022 lukker jeg butikken efter den har været i familien eje siden 1932 – altså 90 år